Hilsen fra CEO, Kristian Svarrer
Hilsen fra CEO, Kristian Svarrer - Året der gik 2017
Først og fremmest tak for 2017 til nye og gamle kunder, samarbejdspartnere og ansatte i Jutlandia Terminal.
2017 har været et travlt år for Direktør Michael Rühe og hans hold. Der har været høj aktivitet i alle afdelinger, og vi er meget stolte af den tillid vores kunder viser os.
Vi har igen i år bygget på vores allerede solide fundament og styrket vores kompetencer indenfor salg og ledelse, så vi står styrket til den vækst vi ser i de kommende år.
Væksten kan allerede ses i vores medarbejderstab som er blevet udvidet med 13 ansatte, hvilket betyder at vi er blevet 20% flere i Jutlandia i 2017.
Agency afdelingen har fået ny leder. Her har vi ansat Kimmy Bauer, som kommer med stor erfaring fra bla. Norsea Group og Baker Hughes, hvilket vil styrke vores vækst og udvikling indenfor agency og olie & gas området.
Samtidig er Rune Jacobsen skiftet til en ny position, med ansvar for forretningsudvikling og HSEQ, hvor han i samarbejde med bla. Kimmy Bauer skal være med til udvikle Jutlandia, så vi kan skabe endnu mere værdi for vores kunder.
Vi ser gode muligheder for at blive endnu bedre i agency afdelingen de næste år, og vi arbejder derfor fokuseret på at tilbyde stærke pakkeløsninger til vores kunder, så de kan få mest mulig værdi hos Jutlandia.
Stevedore afdelingen har haft utroligt travlt i 2017, hvor håndtering og lastning af vindmøller har givet meget arbejde. For at være sikker på at vi kan følge med har vi derfor ansat endnu en stevedore supervisor og stevedore holdet har aldrig været større end nu.
Der arbejdes målrettet på at levere høj kvalitet og gode løsninger til vores kunder, med fokus på kontinuerlige forbedringer i lasteoperationerne, og vi får utrolig god feedback på dette fra vores kunder. Specielt er vi meget glade når vores løsninger og tilgang er med til at spare dem penge.
I starten af 2017 åbnede vi kontor i på Aarhus Havn, hvor vi har ansat Peter Risager som Port Manager. Peter har arbejdet mange år på Aarhus Havn og er anerkendt bredt for hans stærke kompetencer inden for terminal og stevedore virksomhed.
Siden starten har vi udvidet med ca. 2000m2 udendørs areal, en stor maskinpark så vi kan omlæsse tungt og let gods, stuffe og strippe containere og helt generelt løfte de opgaver man skal, når man driver en havneterminal. Vi ser postitivt på fremtiden i Aarhus og er blevet taget godt imod kunderne, hvilket vi kun kan glæde os over.
I øjeblikket går vi og venter på byggetilladelse fra Aarhus Kommune så vi kan sætte 500m2 telt op, så vi også kan tilbyde vores kunder at få deres gods i tørvejr. Det glæder vi os til.
Et stort projekt som vi er klar til at sætte i gang i Esbjerg er opførelsen af et nyt moderne kemikalietankanlæg til olie industrien. Vi tror på Nordsøen og potentialet i de næste mange år, og vil gerne være med til at investere i bedre og mere effektive løsninger.
Det har derfor været et stort ønske at tilbyde en ny løsning til vores kemikaliekunder og vi håber at vi kan sætte spaden i jorden i 2018.
Det er en af vores værdier at vi er drevet af vores kunder og eksisterer for at bringe værdi ind i deres dagligdag. Det arbejder vi hele tiden på at blive bedre til og vi vil meget gerne have feedback, når vi kan gøre det bedre, eller bare gør det godt.
Vores værdier er en aktiv del af vores DNA, og vi kan se i vores tilgang til nye og eksisterende medarbejdere, at der bliver sat stor pris på et stærkt værdigrundlag. Dette er en af grundene til, at vi som en mindre virksomhed, kan tiltrække nye kompetente medarbejdere og samtidig holde på de dygtige vi allerede har.
FREMTIDEN TILHØRER DE GLADE
Godt nytår
Kristian Svarrer