Sidste tårnkørsel til Hohe See projektet for Siemens Gamesa
Spændende projekter med Siemens Gamesa
Siden oktober 2016 har Jutlandia Terminal haft kontrakt på fremføring af offshore tårnsektioner for Siemens Gamesa. Tårnsektionerne er flyttet rundt internt på Esbjerg Havn fra opmarchområde og leveret til de respektive pre-assembly sites, hvor sektionerne efterfølgende er blevet lastet på installationsfartøjer. Vi har siden første fremføring flyttet mere end 1000 sektioner.
Mandag den 19. august kørte vi sidste tårnkørsel til Hohe See projektet, som har været i gang siden starten af året. Helt præcist blev første tårnsektion fremført til site den 5. februar, og mere end 200 sektioner er nu leveret til de 71 komplette vindmøller, som vindmølleparken kommer til at bestå af.
HOHE SEE OFFSHORE VINDMØLLEPARK
Hohe See er en 497MW offshore vindmøllepark, der opsættes i de tyske Nordsøfarvande 98 km. fra den tyske kyst og 90 km. nord for Borkum.
Parken strækker sig på et areal på ca. 42 km2, hvor vanddybden er op til 40 m.
Vindmølleparken Hohe See vil bestå af 71 Siemens SWT-7.0-154 turbiner, og forventes at producere to milliarder kilowatt-timer vedvarende energi om året, hvilket er nok til at levere strøm til 560.000 hjem, og vil udligne 1.5 millioner ton CO2 om året.
Vi er stolte af at være en del af disse mange spændende projekter i samarbejde med Siemens Gamesa, og sætter stor pris på at få lov til at vokse i fællesskab, og dele viden og læring i processen.
Vi ser frem til at påbegynde næste projekt til Borssele forventeligt i januar 2020, som vil bestå af kørsel af 94 komplette tårne / 282 tårnsektioner.
Gode links omkring Sidste tårnkørsel til Hohe See projektet for Siemens Gamesa
Terminal
Jutlandia Terminal udfører alle former for terminalarbejde, hvad enten det er i forbindelse med skibsanløb, laste- og losseoperationer, godsopbevaring e.l.
Læs mere