To nye Stevedore & Terminal Supervisors
Fra venstre: Lars Sørensen, Stevedore & Terminal Supervisor, Lars Johnsen, Stevedore & Terminal Supervisor og Michael Rud, Operations Manager Stevedoring & Wind.
To nye Stevedore & Terminal Supervisors hos Jutlandia Terminal, Esbjerg
Den 19. marts 2019 tiltrådte Lars Sørensen og 1. april 2019 Lars Johnsen stillingerne som Stevedore & Terminal Supervisors hos Jutlandia Terminal A/S.
Lars Sørensen, som er bosiddende i Tjæreborg, har en årelang erfaring indenfor olie & gas og senest vindindustrien, og kender dermed de specifikke ’verdener’ i detaljer. Han har blandt andet arbejdet som Kranoperatør på rigge og senere som Lifting Supervisor i vindindustrien.
Lars Johnsen, som bor i Christiansfeld med sin familie, kommer senest fra en stilling som Team Leader i produtktionsmiljøet hos vindmølleproducent, og har endvidere en årelang erfaring med installation af vindmøller.
"Jeg er yderst tilfreds med begge ansættelser, som utvivlsomt vil styrke kompetencemixet i afdelingen. Lars og Lars er begge særdeles ideelle profiler kompetencemæssigt, og kommer med de rette personlige egenskaber, som er nødvendigt i stevedorebranchen", siger Michael Rud, Operations Manager Stevedoring & Wind.
Vi byder Lars og Lars hjertelig velkommen på holdet!
Gode links omkring To nye Stevedore & Terminal Supervisors

Stevedoring
Vi udfører lastninger, losninger, sikring og surring af gods, hvor der ikke kun stræbes efter at opnå men overgå kundens forventning.
Læs mere
Vindlogistik
Vi er meget erfarne indenfor havnelogistik for vindindustrien og håndterer alle typer møller og komponenter.
Læs mere