Året der gik 2018

2018 har været et travlt år, hvor Jutlandia Terminal igen har været en stærk leverandør af service og logistikydelser på Esbjerg Havn. Vi har haft en positiv udvikling inden for vores forskellige forretningsområder, og er glade for den tillid, vores kunder og partnere viser os. Jeg vil i den forbindelse gerne takke for samarbejdet i 2018.

Vi ser utrolig gode muligheder i olie- og gas sektoren i Danmark, hvor der er brug for Jutlandias specialistkompetencer inden for stevedoring, offshore-base logistik, kemikaliehåndtering og specialiserede speditionsløsninger.
Et af vores kerneområder er håndtering af produktionskemikalier til den danske offshore sektor. Her startede vi 1. april på en ny, langvarig kontrakt for MI Swaco og ultimativt Total. Denne aftale cementerer vores position inden for dette forretningsområde, og gør, at vi kan planlægge gode, langvarige løsninger i samarbejde med kunden.

Håndtering af vindmøllekomponenter er en stor del af Jutlandias forretningsområde, og vi har opbygget gode erfaringer inden for håndtering og løft af specielt de helt store offshore-møller. Vi har i år udvidet og styrket vores position, og har bl.a. lastet 116 stk V164 møller for MHI Vestas på projekterne Horns Rev 3, Aberdeen Bay og Borkum Riffgrund 2. Vi har endvidere arbejdet tæt sammen med Siemens Gamesa på deres Rapid Projekt, og vi er meget stolte af den tillid, kunderne viser os, som en lille men agil og løsningsorienteret virksomhed.
Stevedoreafdelingen, hvor håndteringen af vindmøller ligger, fik i 2018 ny leder i Michael Rud. Vi er glade for at få en dygtig kapacitet som Michael ombord, og glæder os til at se det aftryk, som han vil sætte i de kommende år.

Fremtiden bliver mere og mere digital, og derfor arbejder vi hele tiden på at optimere vores arbejdsprocesser via digitale løsninger, hvor små, kontinuerlige forbedringer er modellen, vi arbejder efter, da vi tror på, at dette er den rigtige model for os. Formålet er at lette tunge administrationsgange internt, men lige så vigtigt at skabe værdi ude ved kunderne, via bedre og hurtigere information.

Må 2019 blive et endnu bedre år end 2018 var.

FREMTIDEN TILHØRER DE GLADE

Kristian Svarrer, CEO

Bruce Boyle
Noble Drilling - Drilling Superintendent
"..the way things are taken care of can often depict how an organization is run. When it comes to medical situations, it is very important that the proper steps are taken and the advice from Tommy & Mette yesterday on how we should proceed was clear and very professionally put across.
I would like to thank you and your team for your assistance on this matter and please pass on mine and the Willem’s sincere thanks for doing what you do.

Thanks, Bruce"
Jørgen Laursen
H.H. Danship - Manager
Vi har et godt og tæt samarbejde med Jutlandia. Gode relationer og generelt et rigtig samarbejde på alle niveauer.

Hovedårsagen til at vi har valgt at bruge Jutlandia, er fordi de tilbyder frokost og fordi Kjeld altid bringer kaffe med på kajen.
Spøg til side.. Jutlandia har altid styr på tingene og ved hvad de laver. De har nogle gode og erfarene folk.