Vindlogistik
Igennem de seneste 20 år har Jutlandia arbejdet med serviceringer til vindindustrien, som en af vores kernekompetencer og vi håndterer alle typer møller og komponenter. Vi er hermed meget erfarne indenfor havnelogistik for vindindustrien, og har arbejdet på næsten alle større vindprojekter i Esbjerg.
Jutlandia er for vindindustrien perfekt beliggende på Esbjerg Havn.
På Esbjerg Havn er vi placeret nær projektområderne, hvor vindmøllerne bliver klargjort til offshore installationer. Dette gør Jutlandia til en ideel partner og leverandør.
Vi har dedikerede stevedore- og terminalarbejdere med et meget højt niveau af ekspertise og erfaring. Vi ved, hvordan man håndterer vindmøller med sikkerhed som højeste prioritet, og med eget udstyr kan vi håndtere tårne, naceller, nav, vinger, spinners osv.
På vores i alt 98.000 m2 giver vi mulighed for oplagring af vindkomponenter med sikrede faciliteter.
Har i brug for transport af on- og offshore vindmøllevinger eller komponenter, hjælper vi jer også med det. Jutlandia har et stort netværk af transportører, med hvem vi har fordelsagtige aftaler. Al koordination kan håndteres af Jutlandia.